Referencer

Er smerte en hindring

så kom og få lindring

 

Køgevej 48, 4652 Hårlev, 2258 6876, CVR 31809029

 

Referencer

 

Ulla, Sorø:

Jeg fik for cirka 2 år siden et gavekort af min søn til Mors dag. Han sagde:" Det er vigtig at gøre noget godt for sig selv". Og det er så rigtigt.

Det er superskønt at få massage, også selvom det kan gøre lidt ondt. Men jeg er et nyt menneske, når jeg går derfra.Jjeg har gået hos Karina hver 14. dag lige siden! Hun er fantastisk dygtig, kommer med gode råd hvis jeg spørger om noget! Kan anbefale hende på det varmeste, MEN pas på!!! Det er vanedannende!

 

 

Dianna Abrahamsen, Køge

Jeg stiftede bekendskab med Karina, da jeg havde store smerter i min nakke og lænd.

Til at starte med var jeg så øm i hele kroppen, at en almindelig massage ikke ville kunne lade sig gøre. Karina

forslog at jeg skulle prøve Hot Stone Massagen - det var bare sagen.

Langsomt arbejdede Karina sig frem og i dag har jeg ingen smerter. Jeg vedligeholder det ved at komme hos Karina med jævne mellemrum, når jeg kan mærke at jeg trænger til det.

Karinas evner er enorme, hun ved hvor problemerne sidder, uden at jeg selv ved det, men mærker det bestemt, når hun får løst op for nogle spændte muskler. Jeg ville nødigt leve uden Karinas healende hænder.

Ydermere har Karina også hjulpet mig i forvbindelse med et rygestop ved hjælp af akupunktur - en rigtig stor hjælp.

Jeg vil på det varmeste anbefale Karinas massage, også fordi hun kan så mange former for massage, så der er en form til alle.

 

Gitte Hovmand, indehaver af BevarDigGodt

Karina har assisteret mig i 2014 som firmabehandler.

Karina er en yderst kompetent og behagelig behandler, foruden hendes faglige kvalifikationer har Karina med hendes empatiske side en stor rummelighed for den mangfoldighed hun møder hos sit klientel.

Jeg kan varmt anbefale Karina, og jeg ønsker hende alt det bedste fremover.